Hvad er Grafisk Design?

Grafisk design er kunst med et vigtigt formål. Grafisk design er en kreativ og systematisk plan for at løse et problem eller opnå nye målsætninger via brug af billeder, symboler, ord, illustrationer mv. Grafisk design er ofte også kaldet visuel kommunikation som viser det æstetiske udtryk af et koncept eller idé, ved hjælp af forskellige grafiske elementer. 

Grafisk design kan kommunikere dit brand og budskab visuelt med imponerende logoer, nyhedsbreve, webshops, hjemmeside, landingpages og fantastiske plakater - Men vigtigst af alt, er at en god grafisk designer kan performe for dit brand. Der er set mange eksempler på flotte designs som ikke kan levere mersalg og optimering. Dette er forskellen på billigt grafisk design og godt grafisk design.

Hvilke programmer bruger en grafisk designer?

En grafisk design vil ofte benytte sig af Adobe's programmer som Photoshoop, Illustrator og InDesign, som er de mest almindelig programmer for en grafisk designer. Computeren er derfor en grafisk designers vigtigste værktøj og de fleste benytter sig af Apple's Computere.

Elementer af Grafisk Design

Grafisk design kan bruge billedbaserede designs som involverer fotos, illustrationer, logoer og symboler, eller en kombination af flere teknikker. Man arbejder med linjer, former, farver, skrifttyper og textures. Der er mange elementer og tanker i grafisk design som er vigtige at overveje; Hvilken baggrund skal logoet bruges på, skal designet være horisontalt eller vertikal og skal det primært bruges online eller offline osv. I dag er også vigtigt at designet er responsivt og virker på flere platforme.

Lad en professionel grafisk designer gøre dine drømme og ideer realistiske.

 

 

Historien om grafisk design

Design stammer stort set tilbage fra historien om Adam, Eva og æblet. Da mennesket ikke kunne snakke via et sprog, blev der benyttet visuelle redskaber til at kommunikere. Alt fra håndtegn og symboler i sand og på vægge var begyndelsen på det, som senere gik hen og blev til design og grafisk design.

Design, der er beregnet til at blive oplevet på et øjeblik er den nemmesteform for grafisk design at genkende. I over hundrede år har designere arbejdet med reklame og markedsføring; type, form og billeder på plakater, annoncer, pakker, og andre tryksager, samt informationer via visualiseringer og grafik til aviser og blade. Udformningen af bøger og magasiner har også en lang historie. Hvad enten materialet er fysisk eller digitalt, er disse genstande beregnet til at blive set af brugeren over en længere tidsperiode, hvor læseren har kontrol over tempoet og rækkefølgen af oplevelsen. I bøger, er indholdet oftest prioriteret før design, mens det i magasiner, er designet som har den vigtigste struktur. Nogle kommercielle hjemmesider eller udstillingskataloger passer også i denne kategori, men alle har fast indhold, hvor brugeren eller læseren bestemmer deres egen vej gennem materialet. På en TV-reklame er det udbyderen af det visuelle materiale som bestemmer over indholdet og hvornår det vises.

Designere er også ansvarlige for interaktive designs, hvor indholdet er flydende og skiftende minut til minut, samt grænseflader, der hjælper brugerne navigere gennem komplekse digitale oplevelser. Dette arbejde adskiller sig ved at tilføje et andet element til grafisk design: at skabe reaktioner fra brugeren, som man indenfor markedsføring betegner som Call-2-Action eller Call to Action. Redaktionel design til web og mobil er det mest håndgribelige eksempel på indhold som skaber call 2 action, herunder hjemmesider, mobile apps og blogs mv.

Til tider arbejder forskellige designere på brugerens interface design (UI - User interaction), som for det meste refererer til de enkelte layout af siderne, og brugeroplevelse (UX - User experience), eller den samlede oplevelse af brugeren som de bevæger sig gennem et websted eller app.

I en periode var det mest normalt at virksomheder købte deres grafiske ydelser fra et bureau eller en freelancer, men i dag er alle online og efterspørgslen på grafisk design er større. Derfor er der nogle virksomheder som får produceret deres grafik i udlandet, hvor det er billigere. Ofte modtager disse virksomheder en dårligere kvalitet men mangel på viden om både grafik og kommunikation. Derfor vælger de fleste virksomheder i dag at have grafikere ansat på fuld tid og nogle virksomheder har endda grafiske afdelinger.

Designer jobtitler

Afhængigt af erhvervsmæssig baggrund stadiet på ens karriere, kan designere finde sig selv med en række forskellige stillings-betegnelser. En junior designer vil typisk stige til en ledende designer-stilling, som fx art director, og derefter kreativ direktør. Afhængigt af industrien eller mediet, kan en junior designer også kaldes en grafisk designer, UI / UX designer, visuel designer, motion designer, digital designer, webdesigner, animator, produktionskunstner eller bare grafiker

Når en designer typisk er mere erfaren, kan titlen være mere specifik: informationsdesigner, interaktionsdesigner, produktdesigner, miljømæssig grafisk designer, informationsarkitekt, pakkedesigner, art director og udstillingsdesigner.

På det øverste niveau, vil designere have stillinger som ejer / grundlægger, administrerende kreativ direktør, leder af design, eller chief creative officer.

Til slut er der dem, som arbejder med designere i forhold til andre positioner i virksomheden som fx produktionskoordinatorer, front-end udviklere, marketing koordinatorer, projektledere, producenter, strateger og tekstforfattere.